Vi kommer ikke uden om, at løb og skader desværre hænger sammen. Dette bekræftes af, at de fleste løbere på alle niveauer har været skadet. Det er irriterende og frustrerende at være skadet, da man ikke kan snøre skoene og nyde en løbetur. Desuden påvirkes de fleste af genér og smerter i dagligdagen, og nogle må søge råd om behandling hos sundhedspersonale. Jeg kender det fra mig selv, for jeg har været skadet flere gange i min løbekarriere. Min kærlighed til løbetræning begyndte tilbage i 1999, og i dag er løb også en essentiel del af min professionelle karriere, hvor jeg forsker i årsager til-, forebyggelse af- og behandling af løbeskader. I denne blog ønsker jeg at dele ud af min viden om årsager til løbeskader med andre interesserede løbere.
To former for skader
Helt overordnet så skelner man mellem to typer af skader: traumatiske/akutte, og overbelastningsskader. De traumatiske løbeskader opstår pludselig, typisk i et enkelt skridt, og som du ikke havde nogen mulighed for at forudse. Det kan eksempelvis være, at du vrikker om på foden under en løbetur, eller at du falder og slår knæet. Du er med andre ord ikke i tvivl om, hvornår skaden er sket. Anderledes forholder det sig med den anden type af løberelateret skader, som også udgør 95% af de skader, der observeres hos løbere. Det er de såkaldte overbelastningsskader, som stille og roligt sniger sig ind på dig, indtil du ikke længere er i stand til at løbe. Det er den type af skade, som eksempelvis starter med en ømhed om morgen, når du stiger ud af sengen, men som ikke umuliggøre, at du kan træne, så det gør du, men skaden udvikler sig stille og roligt, og pludselig er du ikke længere i stand til at løbe. Det er i bund og grund en type af skade, som helt kan forebygges, hvis man er i stand til at tilpasse sin træningsmængde. Derfor kaldes overbelastningsskader også ”training load errors” i den videnskabelige litteratur.
Træningsrelaterede skader
Grundlæggende pådrager man sig overbelastningsskader fordi man løbetræner for meget. Klassisk er det, at distancen øges for hurtigt – altså at man helt simpelt løber længere, end hvad ens krop kan holde til. Men det er også muligt at blive skadet, selvom distancen ikke forøges. Det kan så skyldes, at man har ændret belastningen på kroppen. Det kan være, at man har fået et par nye løbesko og løber for mange kilometer i dem, eller at man skifter underlag, eventuelt fra asfalt til skovsti eller omvendt. Problematikken er, at man ved at ændre på disse ting, nu også ændrer på hvilke strukturer i kroppen, som tager fra for belastningen. Hvis man belaster strukturer, som ikke er vant til store træningsstimuli, så skal løbetræningen fastholdes til et minimum, for at kroppen gradvist kan tilpasse sig belastningen. Det er egentlig også den samme problematik, som gør sig gældende ved den tredje faktor, hvor du ændrer størrelsen af belastningen på kroppen. Det kan måske være, at du er vant til at løbe i fladt terræn, men nu pludselig begynder at træne meget i bakker, hvor belastningen øges markant, når der løbes nedad. Den fjerde faktor er på sin vis udefrakommende. Det kan være, at du har hjulpet med at flytte, eller at du har slået dig. Du har med andre ord brugt og slidt kroppen på en anden måde, så vævstolerancen er nedsat. Det er en ømhed, som sidder der, og som forværres under løb, og det kan med tiden resultere i en overbelastningsskade.
Forskel på kønnene
Overbelastningsskaderne fylder altså rigtig meget hos løbere, og hvis man kigger på forskellige studier, så er der faktisk forskel på, hvilke typer af skader, som ses hyppigst hos mænd og kvinder. Årsagen til denne forskel skal blandt andet findes i den måde, som der typisk trænes på, da mænd typisk er mere præstationsorienteret og træner mere intensivt, og det belaster blandt andet akilleshæl og svangsene mere, mens kvinderne har større problemer med knæ og skinneben.
Disse overvejelser har vi også med i vores nuværende forskning, som om et års tid udmønter sig i forskellige træningsguides. Træningsguides der tager afsæt i, hvordan du med dine nuværende forudsætninger kan træne, for at minimere din risiko for skader. Vores forsøg på at udvikle træningsguidelines vil helt sikkert ikke sætte en stopper for løbeskader, men vi håber, at det kan være en hjælp til at nogen undgår at blive skadet, ved for eksempel at træne for meget eller for intensivt i forhold til, hvad deres forudsætning er. Løber du for meget, bliver du skadet - men du kan gøre meget for at undgå det - og her tror jeg på, at forskningen er et godt våben, som kan hjælpe dig med at træffe informerede valg.
Nu ved I lidt om årsagerne til, hvorfor løbere typisk bliver skadet. I det næste indlæg vil jeg derfor fokusere på forebyggelsen af skader.
God løbetur til jer alle, og husk på, at selvom der er en risiko for at blive skadet, så er løb stadig en fantastisk sport, som man skal nyde, når man kan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar